Posted by: yourit | december 31, 2009

Min side er flyttet til But-Why.dk

Posted by: yourit | december 22, 2009

Julegaver til kvinden i dit liv

Min blog er flyttet til www.but-why.dk

Hvis du stadig står og er i tvivl om hvad du skal købe til din kæreste (K) i julegave, så er her et par tips fra gårsdagens Go Aften Danmark. Kvinder vil nemlig gerne have gadgets og digitale gaver under træet. Hint mine forslag er…iPhone, Wii og biografdate til Avatar. Se klippet med gaveidéerne her.

Posted by: yourit | december 21, 2009

Video julehilsen

Husk at hygge i julen. On- eller off line :-) Rigtig god jul.

Posted by: yourit | december 21, 2009

Nyt december nyhedsbrev

Så ligger december nyhedsbrevet under “Nyhedsbreve”. Hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsbrevet fra ButWhy, så send en mail til info@but-why.dk med “nyhedsbrev” i headeren. Så modtager du et nyhedsbrev om digitale trends og tendenser én gang om måneden.

Posted by: yourit | december 17, 2009

24 timer med The Governator

Jeg har i denne uge haft fornøjelsen af at støde ind i gode gamle Arnold Schwarzenegger ikke én, ikke to, men hele tre gange på 24 timer! Den første gang på distancen, da jeg skulle hente en kaffe i Joe and the Juice, der tilfældigvis ligger i det træningscenter, hvor bøffen løftede jern. Anden og tredie gang dog under lidt mere professionelle omstændigheder.

Jeg har under klimamødet givet danske indspark og hængt ud i Hubculture Pavilionen i København. Det lyder som et koldt telt, men det er en super eksklusiv bygning på Gammel Torv. Smukke lokaler, lækre møbler og god wifi. Så bliver det næsten ikke bedre i min bog. Og jo så alligevel. For jeg er ikke den eneste der har gjort brug af Hubcultures lokaler. Det har summet af internationale VIPs og klimahelte. Ikke at han nødvendigvis går ind under kategorien, men Arnold S var forbi hele to gange. Første gang som æresgæst til et møde for diverse brasilianske guvernører og amerikanske klimafolk fra University of Standford og University of Colorado.

Jeg endte pludselig som en slags udsmider/sikkerhedsvagt (se der var en karriere!), da jeg skulle holde hober af knipsende brasilianere fysisk på afstand og vise bøffen vej. Under mødet var Arnold i topform og lovede brasilianerne guld og grønne skove (selvom det vist kniber med det sidste). Ihvertfald ville jublen ingen ende tage, da han lovede at skrive under på et stykke papir, han dog indrømmede ikke at have læst (“You will not prezent me witz somezing that is not seriouz”) og da han lovede at besøge dem i Brasilien inden marts.

Dagen efter var Arnold og hans medbragte cirkus af sikkerhedsvagter igen i huset. Denne gang for at holde et større pressemøde for sådan cirka alle der er noget indenfor internationale medier. BBC, CNN, Bloomsberg you name it. Herfter måtte jeg igen indtage rollen sikkerhedsvagt/guide og følge et stk. klimabøf (og mine sikkerhedskollegaer i hans staff naturligvis- tror nok vi havde noget at snakke om, som vi stod der og passede på) ind i medierummet, hvor han skulle interviewes af min egen personlige klimaflygtning Edie Lush (som jeg har haft boende under topmødet). Undervejs til ” The social media center ” udtrykte Arnold begejstring over de sørgelige rester på morgenmadsbordet, som vi passerede (“ohh there are croissantz, they have everuzing here!), hvorefter den stakkels mand måtte tørre sin pande med en halvbrugt serviet. Der kunne man godt have ønsket en lidt mere elegant catering.

Men Edie var blændende og fik et flot interview med Arnold, der blandt andet udtalte at ingen rigtig forandring kom fra toppen med fra græsrødderne (undskyldning for ikke at nå en aftale??) og at alle burde se på Californiens grønne strategi, for der lykkes åbenbart alt.

Men The Governator virker som en sød og rar mand, som faktisk stadig ligner sig selv på en prik, som vi kender ham fra ze moviez. Tjek ham og Edie ud på CNN her! eller se det på Youtube herunder.

Posted by: yourit | december 16, 2009

Climate frenzy

Livet i vores lille hovedstad er vendt på hovedet. Gaderne er fulde af politi, demonstranter og ja- resten af verden. Det minder mig om en kæmpe stor spejderlejr, hvor alle lande er repræsenteret, og vi snart alle bryder ud i sang. Byen svømmer over med klima pinger, og København emmer af international stemning og “vigtighed”. På en helt almindelig bytur er man pludselig havnet på Andy’s bar med borgmesteren fra Vancouver (som iøvrigt er både sympatisk, klog og rigtig rigtig pæn). En anden aften på en anden bar må man afværge tilnærmelser fra Hollandske finansfolk, der vist liiige har fået en økotår over tørsten. Baresso hælder litervis af “to go” kaffe på de Starbucks hungrende amerikanere og man må konstant lige hjælpe en kineser med at finde vej til Kangs. Nito. (Kgs. Nytorv).

Jeg bliver rørt over fællesskabet og de mange bånd, der bliver knyttet. Jeg fik faktisk en klump i halsen, da jeg

deltog i Ritt Bjerregaards møde “Women leading the way on climate change”, og hørte en New Orleans kvinde tale om at miste sit hus under “Katrina”, og en kvinde fra Pakistan fortælle, hvordan sønner bliver trukket ud af skolen for at hjælpe moderen, fordi kvinderne ikke kan forlade huset, og det ikke længere er muligt at gro egne afgrøder. Et helt rum af stærke kvinder som repræsenterer tusindvis af kvinder i verden, som hver dag kæmper for klimaet, mod klimaforandringer.

Men det er bestemt ikke bare en stor happy musical. Jeg bliver arrig, når Hara Krisna munke bliver lagt i håndjern og får lov at sidde på den iskolde jord, bare fordi de går i en demo med andre der bare grundlæggende ønsker at jorden bliver reddet og at beslutningstagerne tager de rette beslutninger for at det kan ske.

Det er ikke bare lille mig der får følelserne i kog. Lige nu går folk mod Bella Centret for at storme hegnet. Det er så vigtigt at de (primært) gråhårede mænd i gråjakkesæt med finasielle interesser får committet sig til en ambitiøs aftale. Som en kvinde sagde

forleden.”They can bail out the bank with 3 figured billions, why can´t they bail out the environment”.

Følg live tv på Ekstra Bladet live

Posted by: yourit | december 15, 2009

Endnu ældre mobil!

Det vælter ind over mig med gamle mobiltelefoner. Jeg har lige haft møde med en fyr, som havde læst mit sidste blogindlæg med den gamle Nokiatelefon. Det fik ham simpelthen til at tage sin første mobiltelefon med til mødet. (erkender at man nok dermed kan konstatere at jeg udstråler “NØRD”).

Det var nok lige generationen efter de mobiler, som knap var mobiler, fordi man skulle slæbe rundt på et kæmpe batteri. Nu hvor jeg ser billedet, kan jeg godt se at jeg burde have lagt en tændstikæske eller noget ved siden af for at vise størrelsen. Jeg kan bare sige. Den var enorm!

Posted by: yourit | december 11, 2009

Retro mobil

Så den vildeste mobil idag. Det var rent ellers helt fornuftig pige som ejede den. Måtte simpelthen tage et billede. Jeg kender ikke engang modelnummeret. Er ikke engang sikker på jeg selv havde mobil på det tidspunkt denne model blev lanceret. Der er så utrolig få knapper. Hvordan sms’er man? Lille sort hvidt display. Absolut ingen surf, ringetoner, spil, gossip eller mms. Men man må give den kredit for at den overhovedet  fungerer i 2009.

Posted by: yourit | december 8, 2009

Trendskolen-3 “LIGE NU” trenden

Med digitale medier deler mennesker ud af deres liv og oplevelser, præcis mens de står på. Lige NU! Facebook statusbeskeder fortæller, hvordan brugeren har det med sig selv/den film hun lige har set/den mobil hun lige har købt/ den bog hun er ved at læse. Twitter er et endnu klarere eksempel på sludren, hvor hele verdens tanker og interesser kan måles minut for minut. Man behøver ikke længere vente til avisens anmeldelse, før man ved, om man skal bruge sin aften på en film i biografen. Du kan altid finde den information du står og mangler, hvis du bare deltager i det sludrende digitale samfund.

Verden er blevet til et stor delt hjerne. LIGE NU trenden hænger tæt sammen med Dialogy trenden. For virksomheder er det væsentligt at forstå denne måde de digitale forbrugere fungerer på. Det er vigtigt at holde øje med konversationen og den information, der bliver delt brugerne imellem LIGE NU. Det er også her virksomheder skal svare igen. Vise sig tilgængelige og tage del i samtalen. LIGE NU

Trend 2010 “LIGE NU”: Hvorfor ikke give brugeren mulighed for at kommentere LIGE NU? Kunne brugerens kommentarer være en del af et teaterstykke? Kunne de blive en deltagende del i et større launch kampagne for et nyt produkt?

Mobile medier og digitale platforme skaber muligheder for LIGE NU samtaler. Det kræver mod, men det kræver først og fremmest, at man har et ordentligt produkt. Den digitale “LIGE NU” trend gør kravet til produkterne højere end nogensinde.

Posted by: yourit | december 4, 2009

Trendskolen 2.- Online goes offline

Før i tiden mødtes vi altid nye venner, kærester og forretningsforbindelser i offline verdenen. Så kom der dating sites og vi lærte at man kunne møde folk på nettet først og derefter offline. Med My Space, Linked in og Facebook, er vi blevet vant til at holde kontakt med folk, som vi måske aldrig har mødt face to face. En ny tendens er at disse sociale communities også vil sørge for, at folk kan møde hinanden offline. Et fantastisk eksempel er Hubculture.com

En blanding mellem et social community, en medlemsklub, en VL gruppe og et kontorfællesskab. Et rigtig offline/online netværk. Hubculture har “hubs” i hele verden, hvor medlemmer kan bruge lokalerne, booke mødelokaler og møde hinanden. Hubculture sætter baser op i verdens storbyer, når der sker noget stort som trækker det internationale community ind. Som f.eks. nu i forbindelse med Climate Summit Copenhagen. Jeg mødte grundlæggeren af Hubculture Stan Stalnaker i dag. Stan har allerede i 2002 skrevet bogen HubCulture, nu står han bag det store online community og de mange offline “hubs”. New York, London og nu også København. Det er en base for den gruppe af globale business sigøjnere, der føler sig hjemme mere end et sted og som arbejder på et internationalt fremfor lokalt marked.

Det helt store problem mange sociale netværk kæmper med, er hvordan de kan få forretningen til at køre rundt. Selv når der er millionvis af brugere, kan det være svært at få en business case til at hænge sammen. Men med en forretning der arbejder både offline og online åbner der sig nye forretningsmuligheder. Events, catering, business consulting, videoservices. Alle samme ting der er en del af Hubcultures tilbud. Alt dette kan i fremtiden sikkert komme endnu mere i samspil med location based services, hvor man nemt kan skanne byen for hvilke kontakter der er i nærheden.

Trend 2010 Online goes offline- hold øje med sociale netværk, som rykker deres services offline, og tilbyder medlemmer mulighed for mødes, netværke og lave forretning hvor de er og når det passer dem.

Older Posts »

Kategorier